news blog logo
news menu leftnews menu right
Optakt: La Liga 08/09 Espanyol - Valencia C.F. PDF Udskriv Email
Lørdag, 2. maj 2009 15:28

Næste "ret" på menukortet for Valencia er Espanyol. Holdet fra den ellers så stolte catalanske hovedstad har haft en miserabel sæson, og kun takket være en sidste slutspurt har de stadig chancen for at forblive i La Liga efter at det ellers så ud til at de var dømt ude for flere runder siden...

Siden Mauricio Pochettino overtog tøjlerne i klubben er der dog kommet anderledes positive resultater fra den undertrygte klub. Et ubesejret forløb på 5 kampe, har betydet at Espanyol nu ligger over stregen, og er således hoppet fra en mørk isoleret sidsteplads til en 16. plads. Lige under sig har de Sporting Gijon og Getafe (som forleden fyrerede deres træner). Det betyder at Espanyol nu selv kan afgøre om den ellers så stolt på traditioner lille klub skal forblive i det fine selskab i Spanien er derved bibeholde ét af de mest intense derby's i Spanien.

Historien om Valencia er meget lig den samme. For 7 uger siden havde holdet netop tabt til Numancia og chancen for europæisk fodbold så også ud til at blive svær i kraft af den 8. plads man var dumpet ned på. Men siden da optog klubben et lån på ca. 350 mio. dkk. af en lokal virksomhed, og siden da har klubben i bogstaveligste forstand ikke set sig tilbage. Det betyder at Valencia går ind til kampen som ubesejret på trods af at have været oppe imod de tunge drenge som Sevilla og FC Barcelona.

Og netop den form understreget Emery at holdet skal fortsætte og holde fast i. Holdet ligger nu lige pludselig med chance for at være sikre på Champions League deltagelse i næste sæson da 3. pladsen kun er ét point væk, og man indtager selv 4. pladsen der giver kvalifikation.

Men der venter stadig store kampe mod Atletico Madrid, Villarreal, og Real Madrid, så der er nok at tage fat på!

Skader?

I løbet af ugen har Unai Emery og hans team haft nok at se til. Pablo "gik i stykker" midt på ugen, mens Cesar allerede pådrog sig en skade under kampen mod Barcelona. Edu fik også et skrup, og Joaquin kæmper stadig med en mindre skade han pådrog sig under kampen mod Betis.

Men påtrods af det, er de altså på mirakuløs vis alle blevet meldt klar og udtaget!

Med Fernandes og Albelda ude, forventes det ligesom mod Barcelona at Marchena indtager den centrale midtbane, og Maduro vil så overtage hans plads i det centrale forsvar ved siden af Albiol. Moretti har stadig småproblemer, og derfor forventes Alexis at få genvalg på venstre back pladsen. Pablo som skadede sin skulder i midtugen starter formodentligt på bænken sammen med Joaquin man også håber at kunne sparre. Derfor forventes Vicente at få chancen fra start mod Espanyol.

Forventet startopstilling:

Renan

Miguel - Albiol - Maduro - Alexis

Mata - Marchena - Baraja - Vicente

Silva - Villa

Bænken:

Cesar, Moretti, Edu, Joaquin, Michel, Pablo, Morientes.

Kampstart er kl. 19:00 og stream finder du i kamptråden på forummet!

Amúnt Valencia! - Go' Kamp!

 

Login






Leveret af Joomla!. Designed by: Joomla 1.5 Template, interland. Valid XHTML and CSS.